ALEXANDRA SVARRE NIELSEN
Lulu Mahaini

Alexandra Svarre Nielsen -

Sælger og iværksætter med et stort netværk.

 

 

Dubai, marts 2017

 

Jeg hedder Alexandra Svarre Nielsen og er mor til to drenge på 7 og 10 og gift med Martin, som er fransk canadier. Det seneste år har Dubai været vores hjem.

Min karriere bringer mig godt omkring i Europa, fra Frankrig til Sales Manager med base i London til sælger, træner og salgschef i et af Danmarks største rekrutteringshuse. Med udgangspunkt i en interesse for sundhed og en uddannelse som løbecoach og træningsinstruktør, stiftede jeg for 6 år siden sundhedsforløbet Health Camp, som har besøgt mange større danske virksomheder. Dette projekt kørte jeg sideløbende med min salgsvirksomhed.

De seneste år har jeg arbejdet som professionel salgs/ kommunikationstræner for virksomheder, organisationer og selvstændige og er nu i gang med at starte virksomhed her i Dubai.

Jeg blev lynhurtigt efter ankomst til Dubai medlem i DBWD og det er jeg glad for. På trods af at jeg elsker det multikulturelle og spændende liv i Dubai, er det skønt en gang om måneden at sidde i et rum med danskere, som alle kender Thomas Helmig, Lars Lykke og janteloven og deler mange af de samme værdier. At netværket er i stand til at tiltrække inspirerende personer ”hjemmefra”, er jeg sikker på er en stor del af successen. Det medlemskab giver mig energi og glæde.

Mit arbejde som bestyrelsesmedlem

Med et stort netværk inden for dansk erhvervsliv, har jeg en del ideer til spændende og relevante profiler og events, der kan inspirere medlemmerne.

 

Jeg er iværksætter og har derfor kendskab til det at starte virksomhed og kommunikere med kunderne, så de også ved, at man eksisterer. Mon ikke mange Dubai- danskere sidder med en spirende iværksætter i maven? Med min erfaring kan jeg bidrage med ideer, inspiration og konkret viden, så vi kan støtte den drøm via netværket.

 

At gøre det endnu lettere for medlemmerne at bruge hinandens erfaring, netværk og kompetencer vil være en af mine ambitioner med netværket. Det er ikke lige let for alle at komme ”rummet rundt” på netværksdagene, og jeg har nogle ideer til måder hvorpå alle får gavn af de kæmpe muligheder, der ligger heri.

 

Fundraising er salg og jeg vil gerne påtage mig at tage kontakt til potentielle samarbejdspartnere /sponsorer og lave nogle interessante aftaler til gavn for begge parter.

Det er altid den verbale kommunikation, der har interesseret mig og derfor må jeg også indrømme, at jeg ikke er den store regnskabs eller administrative støtte. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke kan skrive et brev eller lave en opdatering, blot at det administrative ikke er min spidskompetence.

 

At sidde i bestyrelsen hos DBWD har givet mig mere end jeg forventede. Jeg har fået udvidet mit netværk både professionelt og socialt på en måde og med et tempo der ellers ikke ville have været muligt. Allerede fra første møde i bestyrelsen kunne jeg mærke at det bestemt ikke er en kaffeklub. Ambitionerne er høje og niveauet er professionelt og alle tager det privilegerede arbejde seriøst. Til gengæld giver posten mulighed for at arrangere events og komme tæt på nogle super inspirerende mennesker, få kendskab til organisationer i Dubai og DK og agere på trends i markedet. Og så har vi det super SJOVT i bestyrelsen – også når vi arbejder. Den eneste ting jeg fortryder er at jeg ikke gik ind i dette arbejde noget før. Har ikke et sekund fortrudt det.

 

Alexandra Svarre Nielsen

 

 

NEWSLETTER SIGN UP

Subscribe to DBWD newsletter

* indicates required