JANE LUNDBÆK

Læs om Jane Lundbæks karriere og liv i ørkenstaten. Jane har været i Dubai i 25 år og har været foregangskvinde for nogle af de ting, der i dag er en selvfølgelighed. Jane har arbejdet hårdt og har stor erfaring i, hvad der skal til for at opnå succes i Dubai om selvstændig erhvervsdrivende.

"Har man en idé, vil jeg råde alle til at springe ud i det. Men lav en business plan, arbejd hårdt og giv aldrig op. Spar penge op, brug ikke løs til materielle goder. Man ved aldrig, hvornår eventyret er slut, eller når mindre gode tider indtræffer. Alt kommer og går i bølger, har jeg selv måtte erfare.."

 

 

Denne artikel er en i serien af artikler om DBWDs medlemmer. Med disse artikler ønsker vi at tegne et realistisk billede af livet i Dubai på godt og ondt. Om de glæder, oplevelser, udfordringer og frustrationer, Dubailivet byder på i forhold til hverdagen, jobsøgning, arbejde, karriere.

Jane Lundbæk -

25 år i Dubai - Forretningskvinde med hjertet på rette sted

 

Dubai, den 30. juni 2015

Hvor længe har du været i Dubai og hvad fik dig til at flytte hertil?

 

Jeg kom til Dubai med min daværende mand i november 1989, da han fik tilbudt job hos Emirates Airlines. Vi var nygifte og ønskede blot et par spændende år i udlandet med nye udfordringer.

 

De første par år gik med golf, tennis, hyggelige komsammener med nye veninder/venner. Jeg deltog i diverse kurser og havde et par småjobs indimellem. Da vi kom hertil, var Dubai en "ørkenstat". Med kun et Mall, en lille lufthavn og en landevej til Abu Dhabi med et spor i hver side. Kamelerne gik midt på vejen og ind i vores have ved Safa Park. En kæmpe kontrast til den storby vi kender Dubai som i dag.

 

Hvordan vil du beskrive din arbejdsdag/ dit virke / din karriere i Dubai?

 

I dag er jeg fraskilt og har drevet Boutique med ladies fashion siden 1993, i hjertet af Jumeirah. Min Boutique, leverer også beachwear og accessories til diverse beach hoteller og spa resorts. Jeg har tidligere haft boutique i RAK , Metropolitan Hotel, Town Centre, to boutiques i Beach Centre samt en boutique i Sunset mall. Mit næste mål og udfordring er i Agora mall i Jumeirah, som forventes at være klar i 2016.

 

Udover min boutique, støtter jeg diverse charities. Jeg sponsorerer børn i Afrika, hvor jeg blandt andet har været med til at male skoler i Tanzania.

 

Jeg dyrker megen forskellig sport såsom løb, cykling, golf , tennis, gym og svømning. Vejret betyder, at jeg lever et meget aktivt liv i Dubai.

 

Min hverdag starter altid tidligt, inden kl. 7. Jeg er i Boutiquen fra kl.10 - 15. Jeg har mange arabiske kunder, såvel som expats. Alle spændende og inspirerende kvinder i gode jobs, og snakken går om alt fra politik, ytringsfrihed, børn, fashion og ikke mindst Dubais udvikling, og det at være kvinde i et arabisk land. Jeg har ofte møder med leverandører, og jeg rejser ligeledes på messer i Paris, Milano, London & New York to gange om året.

 

Hvilke tre ting sætter du mest/mindst pris på ved at arbejde i Dubai?

Hvad er forskellen for dig på at arbejde i Danmark og Dubai?

 

Solen skinner næsten 365 dage om året i Dubai, hvilket gør mig glad og fuld af energi. Men, at være bosat her, betyder også , at man arbejder mange timer og ens arbejdsvilkår er meget forskellige fra dem, vi kender i Danmark. Vores sikkerhedsnet må vi selv formidle, eftersom her ingen fagforening, dagpenge eller pension er. Man bliver meget ansvarlig for sin eksistens, og man lærer hurtigt at indordne sig, være udadvendt og tilpasse sig omgivelserne og skabe sig en omgangskreds. Man er også meget ansvarlig for, at alle i familien får en god tilværelse/hverdag og gode relationer til andre mennesker. Til gengæld får hele familien utrolig mange nye, spændende oplevelser med sig.

 

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du startede din karriere i Dubai?

Hvilke råd har du til andre danske kvinder, der ønsker en karriere i Dubai?

 

Jeg er glad for, at jeg ikke havde fordomme eller forventninger , da jeg ankom til Dubai. Jeg kastede mig ud i at starte min business. Jeg var den første med en lingeri boutique i Dubai, med alle varer ude af boxe og fremvist hængende på bøjler samt kvindelig betjening, og det blev godt modtaget. Har man en idé, vil jeg råde alle til at springe ud i det. Men lav en business plan, arbejd hårdt og giv aldrig op. Spar penge op, brug ikke løs til materielle goder. Man ved aldrig, hvornår eventyret er slut, eller når mindre gode tider indtræffer. Alt kommer og går i bølger, har jeg selv måtte erfare.

 

Hvad har været din/dine største succesoplevelse i Dubai?

 

At formå som ung at starte business i et arabisk land, med alt hvad det indebærer er hårdt arbejde, sved og tårer. Og dermed at få succes og tjene gode penge. Det er jeg da lidt stolt af, samtidig med, at jeg har skabt en dejlig, positiv og inspirerende hverdag.

 

Hvad er dit favoritsted i Dubai (for business, for cocktails, for at slappe af, at bo…)?

 

Jeg er bosat i mit eget hus, som ligger i Arabian Ranches.

 

Dubai har et kæmpe udvalg af gourmet restauranter, og alle går meget ud og spiser. Efterhånden er jeg mere til hjemmehygge med vennerne. Business lunch er dog altid dejligt i restaurant La Petite Maison. Cocktails på Pier7 og The Address Hotel Marina eller Maison Matthis i Arabian Ranches. Skal jeg slappe af, så gøres det bedst med motion på tennis -eller golfbanen.

 

Hvad har det betydet for dig at være medlem af DBWD?

 

Jeg har været medlem siden starten af DBWD. Det er en fantastisk netværksgruppe, som yder stor støtte til alle medlemmer. Det er en super bestyrelse, som sørger for et utal af spændende komsammener, workshops og gæstevisits fra DK af inspirerende speakers. Samt hyggeaftener med underholdning. Et personlig netværk og kontakt med andre medlemmer er af stor betydning for bl.a. nyankommende til Dubai. Jeg kan varmt anbefale at blive medlem.

 

Jeg er nu igang med en miniMBA på engelsk via en E-learning model med kursus dage. Det er super spændende og meget lærerigt. Man får hurtigt i uddannelsen en teoretisk viden , som straks kan benyttes i ens egen virksomhed, mange nye management tools samt et fantastisk netværk med andre studerende.

 

 

 

 

NEWSLETTER SIGN UP

Subscribe to DBWD newsletter

* indicates required